Klubbens historie

Klubbens stiftelse

I sensommeren 1963 nedsatte Holstebro KFUM et udvalg, der skulle undersøge, om der var basis for at starte en Y’s Men’s Club i Holstebro.

Udvalget holdt sit første møde den 7. oktober 1963, og det havde følgende medlemmer:

Mogens Hjorth, Poul W. Ipsen, Svend Poulsen, Niels Eriksen, Jørgen Amby og Jørgen Vigsø.

På dette orienteringsmøde deltog også repræsentanter for Herning Y's Men's Club, Y’s Men’s distrikt Midtjylland og Y's Men's region Europa.

Herning Y's Men's Club er således klubbens moderklub.

Det gik strygende for allerede på dette møde besluttedes det at stifte klubben, der startede med 13 medlemmer og kort efter yderligere 4 gæster.

Der blev holdt klubmøder hver 14. dag, og man blev ret hurtigt enige om at få klubben chartret, hvilket vil sige godkendt af Y's Men International

Chartringen skete den 27. april 1964 og blev festligholdt med en charterfest den 9. maj 1964.

Der blev optaget flere og flere medlemmer, og i 1970 var medlemstallet oppe på 37, og det har lige siden holdt sig på en 30-35 medlemmer. I 2022 har klubben 31 medlemmer.

Klubben har alle årene været en ren ”mandeklub”, da det i lovene er fastsat, at kun mænd kan blive medlemmer.

Klubbens formål

I klubbens formålsparagraf står der bl.a., at klubben yder støtte til filantropiske og sociale hjælpevirksomheder, specielt for ungdommen.

Og desuden at klubben støtter den lokale KFUM og KFUK-forening og andre værdige organisationer.

Endvidere står der, at klubben afholder sig fra partipolitisk stillingtagen.

Aktiviteter

I klubbens levetid der der blevet gennemført et utal af aktivitetet, der typisk har haft som formål at indtjene penge til at donere til gode formål.

Der har dog også været aktiviteter, der som formål havde at yde praktisk hjælp.

Fra klubbens historie kan her i flæng nævnes nogle eksempler på aktiviteter, nemlig mortenstombola, bazar i Juniorhallen, dyrkning af majs, bankoshow i Holstebro-Hallen (showet med Banko-Carl blev gennemført i en årrække for fulde huse og med bragende overskud), avisindsamling, klipning og salg af fyrretoppe, hjemmebingo, udgivelse af lokal køreplan, skrabespil og cykelrally.

Siden klubbens start og indtil år 2022 er der som økonomisk støtte til værdige formål givet i alt ca. 4.250.000 kr.

De aktiviteter, der p.t. (2023) er i gang, er der særskilt omtale af på siden aktiviteter.